KÆK Nyhedsbrev april 2023

 i KÆK nyheder

KÆK Nyhedsbrev april 2023

Kære alle sammen.

Marts måned oplægsholder Eva Henriksen holdt sit glimrende oplæg ud fra bogen ”God’s Wild Flowers: Saints with Disabilities” Paperback – June 7, 2016
by 
Pia Matthews (Author).

Eva havde udvalgt tre helgener:

  • Krøblingen Herman (1023 -1054)
    Herman Contractus.
  • Sankt Joseph af Cupertino (1603 – 1663)
  • Sankt Bertilla Boscardin (Ann Frances Boscardin 1888 – 1922)

Johannes Paul II har kåret flere helgener end sine forgængere tilsammen siden 1588.

Den verdslige historie handler ofte om, hvordan mennesker får succes, handler om at påvirke holdninger til specielle – og måske kontroversielle – spørgsmål. Handler om succeskriterier og de værdier, samfundet efterlyser. Penge, magt, indflydelse.
Helgener handler om noget andet. Om at gøre evangeliet synligt gennem den enkeltes tro – og i sidste ende om, at vores rollemodel kun kan være Jesus og de værdier, han står for.
Helgener med handicap, lærer os ikke blot om troen, men noget som selv de skrøbeligste af os kan spejle os i.

Efterfølgende fik vi en meget fin debat om emnet, og igen kan ordet være så frit og utvungent, fordi vi alle kender hinanden, hvilket fremmer sammenholdets mod. Og fremfor alt kommer I talstærkt til KÆK møderne. Det er vi som bestyrelse særdeles taknemmelige for.

Næste møde finder sted i menighedssalen som sædvanlig den 2. tirsdag i måneden

Tirsdag den 11. april kl. 14

Hvor vores sognepræst Jesper Fich igen stiller sig til rådighed denne gang med oplægget:

” Om begrebet lykke”

I ved, at man altid skal have noget at se frem til, og KÆK møderne er en god anledning.

Må I alle have en velsignet påske.

Kærlig hilsen

KÆKs bestyrelse Isabel, Ulrich, Gordon og Klara

Tak til alle som var med til at sige farvel til bestyrelsesmedlemmet Marias bisættelse onsdag den 29/3-2023.