Sankt Mariæs kirkes Katolske Ældreklub
Sankt Mariæs kirkes Katolske Ældreklub (KÆK) er landets ældste af slagsen. Klubbens formål er at styrke sammenholdet i sognet omkring tro, livsopfattelse og kulturelle aktiviteter gennem foredrag med åndeligt og verdsligt indhold kombineret med hyggeligt samvær.
Mødernes indhold har en meget stor spændvidde fra nytårskomsammen til besøg af hospitalspræsten fra Rigshospitalet til et indblik i åndelig uddannelse, fra indlæg af vores sognepræst til flugtberetninger af en jødepiges oplevelser under 2. verdenskrig, til invitation af katolske foredragsholdere til gensidig berigelse af hele vores trossamfund – samt en ikke uvæsentlig bestræbelse på at samvirke med vores naboer herunder de omkringliggende kirker, så vi sammen kan udveksle erfaringer og således styrke fællesskabet i lokalsamfundet.
”Vi styrker sammenholdet i sognet omkring tro, livsopfattelse og kulturelle aktiviteter.”
AKTIVITETER
KÆK møderne foregår den anden tirsdag kl. 14 – 16 i menighedssalen fra månederne september til april – med en udflugt i august måned som varierer hvert år. I 2018 fx gik turen til Bosjökloster i Sverige – af andre ture kan nævnes Kerteminde Johannes Larsen museet, Kjøge mini by, Selsø slot, Stevns, Herlufsholm skole og kirke – blot en lille smagsprøve på de mange spændende oplevelser.
Klubbens ledelse består af:
- Maria Isabel Brentegani Nielsen (kontaktperson). Ring på tlf.: 29 34 21 20
- Klara Kaare
- Ulrich Löwe
- Maria Wiuff