Glædelig påske!
Kære menighed
Glædelig påske!
Hvad betyder det for påsken, at kirkens dør er låst? Nok ikke så meget for påsken, dens budskab kan godt tåle modsigelse, det er straks værre for os, der oplever at være låst ude.
Kirkens dør har ingen lighed med døren til et privat hjem. Kirkens dør er principielt døren til et rum, hvor den ene har lige så meget hjemstavnsret som den anden. Det er Guds kirke, men der er plads til os. Vi er ventet, derfor har vi borgerret til det sted.
Og nu fejrer vi, som de første kristne nogensinde(?) påske under kirkeligt lockout. Som jo bunder i en praktisk næstekærlighed, at ingen skal blive smittet ved at komme på det hellige sted.
Men det ophæver jo ikke paradokset ved den låste dør.
Og så er det alligevel glædelig påske, for vi ved, hvad der venter, når døren en dag står åben. Et påskelys, et dækket alter. Meningsfuld liturgi der sætter os fri fra angsten og alt det uvisse og anviser os en plads i en større orden, end den vi selv kæmper med at skabe.
Om ikke andet, så håber jeg at den erfaring vi gør lige nu, er at vi ikke kan magte livet alene. Det gælder alle. Troende som ikke-troende. Vi er bogstaveligt talt mere henvist til hinanden, end vi i det daglige har gjort os klart.
Så jeg håber på en ”efterpåske”, en enorm sult efter det kirkelige med-hinanden, som vi kalder menighed, at det bliver som en menneskelig tsunami, når kirken åbner sin dør…
Rigtig glæde påske! Lad os tage hinanden i ed på, at vi er kirke sammen.
Jesper Fich op