Bøn fra Jesper Fich 6. april 2020

Jeg lægger igen en bøn ud. Hvis det giver mening og du har lyst til at dele det med mig, så send mig gerne dine egne bønner, ord til Gud, bedt i denne tid. Måske kan der vokse et værksted for bøn frem… Vi får se…

 

Bøn, mandag i den stille uge, 2020

 

Gud, du som vil frelse mig fra synden og døden!

Til dig siger jeg:

Jeg har lært dig at kende som en nøjsom Gud.

Det, som i menneskers øjne ikke er noget, er i dine stort.

Derfor giver det mening at bede til dig, du, som har lovet salighed til de fattige i ånden:

se til mig i min udslidte fattigdom,

som ikke er frugten af noget stort, jeg har gjort.

I mig vokser den dobbelte erkendelse frem:

Min magtesløshed

og din evne til at virke inde i den.

Så når langfredagsmørket hærger i mig

og jeg ikke har andet at give end angsten:

så tager du imod den og ser i den barnets tillid.

For sådan er det:

Alt, hvad der er af tillid i mig er gave. Frugten af menneskers – og ikke mindst din nærhed.

Så giv mig liv til at leve og liv til at dø – især bort fra mig selv.

Må der komme orden i mig, må jeg finde fred i at være,

alt imens jeg af dig lærer at blive menneske

og tjener dem, der trænger,

sådan, som det er dit mål med mig.

 

Jesper Fich op