Jeres hjerte må ikke forfærdes…

”Jeres hjerte må ikke forfærdes…” Joh. 14.1 Sådan begynder Johannes kapitel 14 – der sammen med 15-16-17 plejer at ses som et samlet hele.
Men de står ikke som en monolitisk blok uden reference til det forudgående og det efterfølgende. Jeg er selv først blevet opmærksom på hvordan kapitel 14 er en forsættelse af den samtale Jesus i nadversalen – og efter fodtvætningen – har med Peter.
Jesus har fortalt disciplene at nu er det hans time. ”Kun et kort øjeblik er jeg endnu sammen med jer…” (13.33) – og ”hvor jeg går hen, kan I ikke følge mig nu.”
Det får Peter til at reagere: ”Hvorfor kan jeg ikke følge dig nu? Jeg er parat til at sætte livet til for dig.” (13.37) Hvilket giver Jesus anledning til at varsle Peters sammenbrud i borggården samme nat.
Sådan forstår jeg også hvorfor Peter er nu bliver tavs. Og hvorfor det er Filip og Thomas der stiller spørgsmål til Jesus. Næste gang vi hører om Peter i Johannesevangeliet er da han slår øret af ypperstepræstens tjener, da de kommer for at gribe Jesus. Peter er tydeligvis stadig i samme spor: Hvorfor kan jeg ikke sætte mit liv til for dig… der bliver han indtil han bryder sammen, da hanen galer.
Men altså: disciplene er ”forfærdede” på grund af det Jesus lige har sagt dem. De er fuldstændigt ude af sjatten stillet over udsigten til at Jesus forlader dem. De kan ikke forestille sig noget andet end det fællesskab som er mellem mennesker i tid. Altså det fysiske legemlige med hinanden. Men det er en mulig menneskelig grunderfaring, at det ikke er den eneste form for nærvær, og ikke nødvendigvis den stærkeste.
Nu varsler Jesus så det nye livsrum. I min fars hus… Det er et nærvær der ikke er svækket, men anderledes, et nærvær i hans ånd, livsrummet er at være optaget i den kærlighed faderen fra første begyndelse har til sønnen i Helligånden. Der er der frihed, der kaldes disciplene til i Jesu navn at gøre ”større gerninger end Jesus selv, for han går til faderen” (jfr. joh. 14.12)
Disciplene – og vi – er på dette tidspunkt tydeligvis på vej mod pinse.

Jesper Fich op